Der er ikke noget som mad, der samler os i fællesskaber.
Hjemløse og udsatte har særligt brug for at have et fællesskab i en ofte svær og til tider ensom hverdag.
De har også brug for steder, hvor de kan få noget fornuftigt at spise. Også hvis pengene ikke lige er der den dag.
Det skal Et måltid om dagen sørge for, at der altid er.
Et måltid om dagen er et nyt initiativ fra Hus Forbi, hvor din virksomhed, sammen med andre virksomheder, bliver måltidspartnere.
Som måltidspartner sørger du for, at hjemløse og socialt udsatte i Danmark aldrig har en dag, uden et sted hvor de kan få et varmt måltid mad og andre at spise det sammen med.
Vores væresteder er dygtige til at få pengene til at strække. Derfor koster det kun 20 kr. at sikre et måltid mad om dagen til en person.
Det betyder at selv små beløb kan strække langt – fx kan 1.040. kr. årligt give en hjemløs et måltid med en gang om ugen.
Alle med et CVR-nummer kan være med og blive måltidspartner.
Du bliver nemt måltidspartner. Du vælger blot det partnerskab og det beløb, du ønsker at betale.
Vi giver pengene videre som et varmt måltid til en hjemløs eller udsat i dit område.
Du betaler én gang om året. Det er nemt og ligetil.
Når du bliver måltidspartner, sender vi en fysisk og en digital velkomstpakke til dig.
Pakken indeholder en plakat med ramme, klistermærke og digitale filer, du kan bruges på jeres hjemmeside og SoMe.
Brug materialet til at vise jeres ansatte og gæster, at din virksomhed er en del af Et måltid om dagen og hjælp os med at dele det gode budskab.
Udfyld formularen og meld dig til.
Efter din tilmelding modtager du en e-mail med mere info og kort tid derefter en faktura på dit partnerskab.
Partnerskabet er gældende for ét år ad gangen.
Donationen til Et måltid om dagen er fradragsberettiget.
Når der er gået et år, sender vi en ny faktura for det kommende år.
Et måltid om dagen er et selvstændigt projekt under Hus Forbi.
Uffe Truelsen er daglig leder for projektet – og har du spørgsmål, ideer eller noget andet til Et måltid om dagen, skal du bare ringe eller skrive til Uffe.
Her er andre, der bidrager til netværket. Vi er glade for støtten.
Melder du dig til, får du også dit firmanavn her – hvis du vil.